I ”Udenrigs med Ehrenreich” kan man blive klogere på aktuelle, udenrigspolitiske temaer, når Michael Ehrenreich har en gæst i studiet for at trænge dybere ned i et af de udenrigspolitiske temaer, der er med til at præge vor tid.
Vært på programmet er tidligere hofmarskal, tidligere direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, tidligere chefredaktør og udenrigskorrespondent og nu kommentator hos Altinget, Michael Ehrenreich.
”Udenrigs med Ehrenreich” lægger ud med at sætte fokus på NATO i anledning af alliancens 75-års jubilæum, når professor Sten Rynning er gæst. Sten Rynning udgav for nylig en meget rost bog om NATO.
I efterfølgende programmer vil Ehrenreich blandt andet gå i dybden med Rusland samt vurdere betydningen af præsidentvalget i USA før og efter valget – ikke mindst i forhold til Europa, men også globalt.